Hagar og Ismael
Hagar og Ismael er en tidløs historie om tro og forløsning. Det er en historie om en ung kvinde, Hagar, som er tvunget til at flygte fra sit hjem og bliver taget ind af en Guds engel. Hun får derefter en søn, Ismael, og får besked på at opdrage ham i ørkenen. På trods af de vanskeligheder, de står over for, forbliver Hagar og Ismael trofaste mod Gud og finder til sidst forløsning.
Temaer
Historien om Hagar og Ismael indeholder mange temaer, herunder tro, forløsning og udholdenhed. Hagar og Ismaels tro på Gud er urokkelig, selv i modgang. Deres tro bliver belønnet, når de til sidst bliver forløst og finder en plads i verden. Historien fremhæver også vigtigheden af vedholdenhed og robusthed, da Hagar og Ishmael aldrig opgiver håbet, selv over for tilsyneladende uoverstigelige odds.
Karakterer
Hagar og Ismael er hovedpersonerne i historien. Hagar er en ung kvinde, der er tvunget til at flygte fra sit hjem og bliver taget ind af en Guds engel. Hun får derefter en søn, Ismael, og får besked på at opdrage ham i ørkenen. På trods af de vanskeligheder, de står over for, forbliver Hagar og Ismael trofaste mod Gud og finder til sidst forløsning.
Konklusion
Hagar og Ismael er en tidløs historie om tro og forløsning. Det er en historie om modstandskraft og udholdenhed, da Hagar og Ismael aldrig opgiver håbet, selv over for tilsyneladende uoverstigelige odds. Historien fremhæver vigtigheden af tro og forløsning og vil helt sikkert inspirere læsere i alle aldre.
Bibelen og Toraen beskriver to separate beretninger i Første Mosebog om, hvordan en slaveret kvinde ved navn Hagar møder Herrens engel, mens hun vandrer gennem en ørken og føler sig håbløs. Englen – som er Gud selv, der viser sig i engleskikkelse – giver det håb og den hjælp, som Hagar har brug for begge gange (og anden gang hjælper Herrens engel også Hagars søn, Ismael):
Første Mosebog fortæller, at Hagar møder Herrens engel to gange: én gang i kapitel 16 og én gang i kapitel 21. Første gang flygter Hagar fra Abraham og Sarahs husstand på grund af Saras grusomme mishandling af hende, udløst af jalousi over det faktum, at Hagar havde været i stand til at blive gravid med et barn med Abraham, men Sara (dengang kendt som Sarai) havde ikke. Ironisk nok var det Sarais idé, at Abraham skulle ty til at sove med Hagar (deres slavebundne tjenestepige) i stedet for at stole på, at Gud sørgede for den søn, han havde lovet, at de til sidst ville blive gravide.
Viser medfølelse
Første Mosebog 16:7-10 beskriver, hvad der sker, når Hagar første gang møder Herrens engel:
Herrens engel fandt Hagar nær en kilde i ørkenen; det var kilden, der ligger ved siden af vejen til Shur. Og han sagde: Hagar, Sarais træl, hvor kommer du fra, og hvor skal du hen?
'Jeg løber væk fra min elskerinde Sarai,' svarede hun.
Så sagde Herrens engel til hende: Gå tilbage til din elskerinde og underord dig hende! Englen tilføjede: 'Jeg vil øge dine efterkommere så meget, at de bliver for mange til at tælle.'
I hendes bog,Engle i vores liv: Alt, hvad du altid har ønsket at vide om engle, og hvordan de påvirker dit liv, kommenterer Marie Chapian, at den måde, mødet begynder på, viser, hvor meget Gud bekymrer sig om Hagar, selvom andre mennesker ikke ser hende som vigtig:
'Sikke en måde at åbne en samtale midt i ørkenen! Hagar vidste, at dette ikke var noget menneske, der talte til hende, selvfølgelig. Hans spørgsmål viser os Herrens medfølelse og skik. Ved at stille hende spørgsmålet: 'Hvor skal du hen?' Hagar kunne lufte den angst, hun følte indeni. Naturligvis vidste Herren allerede, hvor hun var på vej hen[...], men Herren anerkendte i sin usædvanlige venlighed, at hendes følelser var vigtige, at hun ikke bare var løsøre. Han lyttede til, hvad hun havde at sige.'
Historien viser, at Gud ikke diskriminerer mennesker, fortsætter Chapian:
'Nogle gange får vi den idé, at Herren er ligeglad med, hvordan vi har det, hvis det, vi føler, er negativt og hængende. Og nogle gange får vi den idé, at en persons følelser er vigtigere end en andens. Denne del af Skriften ødelægger fuldstændig enhver forestilling om diskrimination. Hagar var ikke af Abrahams stamme, Guds udvalgte. Men Gud var med hende. Han var med hende for at hjælpe hende og for at give hende en mulighed for at hjælpe hendes valgmagt.'
Afsløring af fremtiden
Så, 1. Mosebog 16:11-12, åbenbarer Herrens engel fremtiden for Hagars ufødte baby for hende:
Herrens engel sagde også til hende: 'Du er nu gravid, og du skal føde en søn. Du skal kalde ham Ismael [som betyder 'Gud hører'], for Herren har hørt om din elendighed. Han vil være et vildt æsel af et menneske; hans hånd vil være imod alle og alles hånd imod ham, og han vil leve i fjendtlighed mod alle sine brødre.''
Det er ikke kun en almindelig engel, der leverer alle de farverige detaljer om Ismaels fremtid; det er Gud, skriver Herbert Lockyer i sin bog All the Angels in the Bible: A Complete Exploration of the Nature and Ministry of Angels:
'Hvem kan gøre krav på skaberkraften, se ind i fremtiden og forudsige, hvad der vil ske? Hagar genkendte i englen en, der var større end et skabt væsen[...]'
Gud, der ser mig
1. Mosebog 16:13 fortæller Hagars svar på Herrens engels budskab: 'Hun gav dette navn til Herren, som talte til hende: 'Du er den Gud, som ser mig', for hun sagde: 'Jeg har nu set ham, som ser mig.''
I sin bog Angels skriver Billy Graham:
'Engelen talte som et Guds orakel og vendte hendes sind væk fra fortidens skade med et løfte om, hvad hun kunne forvente, hvis hun troede på Gud. Denne Gud er ikke kun Israels Gud, men også arabernes Gud (for araberne kommer fra Ismaels stamme). Selve navnet på hendes søn, 'Ismael', der betyder 'Gud hører', var et opretholdende navn. Gud lovede, at Ismaels sæd ville formere sig, og at hans skæbne ville blive stor på Jorden, da han nu foretog den rastløse pilgrimsrejse, der skulle præge hans efterkommere. Herrens engel åbenbarede sig som Hagars og Ismaels beskytter.'
En brønd med vand
Anden gang Hagar møder Herrens engel, er der gået år siden Ismaels fødsel, og en dag da Sara ser Ismael og hendes egen søn Isak spiller sammen, bliver hun bange for, at Ismael en dag vil have lyst til at få del i Isaks arv. Så Sarah smider Hagar og Ismael ud, og det hjemløse par må klare sig selv i den varme og golde ørken.
Hagar og Ismael vandrer gennem ørkenen, indtil de løber tør for vand, og i fortvivlelse sætter Hagar Ismael ned under en busk og vender sig væk og forventer, at han dør og ikke kan se det ske. Første Mosebog 21:15-20 beskriver:
'Da vandet i huden var væk, lagde hun drengen under en af buskene. Så gik hun af sted og satte sig omkring et bueskud væk, for hun tænkte: 'Jeg kan ikke se drengen dø.' Og mens hun sad der, begyndte hun at hulke.
Gud hørte drengen græde, og Guds engel kaldte på Hagar fra himlen og sagde til hende: 'Hvad er der i vejen, Hagar? Vær ikke bange;
Gud har hørt drengen græde, mens han ligger der. Løft drengen op og tag ham i hånden, for jeg vil gøre ham til et stort folk.'
Så åbnede Gud hendes øjne, og hun så en brønd med vand. Så hun gik hen og fyldte huden med vand og gav drengen at drikke. Gud var med drengen, da han voksede op. Han boede i ørkenen og blev bueskytte.
IEngle i vores liv, Chapian bemærker:
'Bibelen siger, at Gud hørte drengens stemme. Hagar sad lamslået. Gud skabte en mirakel vand til Hagar og hendes søn. Han ser. Han hører.'
Historien viser folk, hvordan Guds karakter er, skriver Camilla Hélena von Heijne i sin bog The Messenger of the Lord in Early Jewish Interpretations of Genesis:
'Fortællingerne om Hagars møde med den guddommelige budbringer fortæller os noget vigtigt om Guds karakter. Gud ser Hagars nød og udfrier hende og hendes søn, selvom hun kun er en trælkvinde; Gud viser hendes barmhjertighed. Gud er upartisk og han forlader ikke de udstødte. Guds nåde og velsignelser er ikke begrænset til Isaks linje.'
